Kender du også to unge fyre?

Maria Rey JacobsenWebdesignLeave a Comment

billig webdesign der er gået galt

Skal du have lavet en ny hjemmeside, er der mange muligheder derude til, at få lavet en hjemmeside for næsten ingen penge. Og hvis du ikke selv kan lave den, så kender du eller nogen i dit netværk sikkert et par unge fyre, som kan lave det for et meget lille beløb.

Men ligesom med så meget andet, så får du også hvad du betaler for. I vores daglige arbejde med hjemmesider, møder vi mange eksempler på hjemmesider som er blevet lavet for meget få penge… Og vi er ikke imponeret.

Hvad er det så den er gal med? lad mig forklare:

  • Connector.

    Dårlig performance

    Når vi tjekker hastigheden på disse hjemmesider, ligger de overvejende meget dårligt på computer, og endnu værre er de på mobil. En god performance er vigtig, hvis du ikke ønsker at miste potentielle kunder.Vi har alle sammen meget travlt i vores hverdag, og vi har ikke tid eller tålmodighed til at vente på at en hjemmeside bliver hentet. Tager det mere end 3 sek. at få din side frem, går kunden til konkurrenten (også selvom at det alt i alt tager længere tid).

  • Connector.

    Ulovlige billeder

    Når du får lavet en hjemmeside billigt, så skal du som regel selv komme med billederne. Men de færreste ligger inde med brugbare billeder til nettet. Rigtig mange “låner” derfor billeder fra internettet, med den typiske begrundelse at “De er vel til fri afbenyttelse, når de alligevel ligger der ude”. Men det er faktisk dybt ulovligt at bruge billeder fra nettet, som du ikke har købt. Der findes billeder, som der ikke er ophavsret på, men de er som regel ikke særlig gode. Det er typisk heller ikke noget de unge fyre ved noget om. Og det kan koste dig dyrt når det bliver opdaget.

  • Connector.

    Mobilvenlighed

    En tredje ting som vi ofte lægger mærke til ved de “billige” hjemmesider, er at de ofte ikke er mobilvenlige. Dvs. når du åbner hjemmesiden på din mobil, er det ikke til at se hvad der står, og du bliver nød til at zoome for at kunne læse teksten og klikke på links. Det gør det bøvlet, og de fleste vil hurtigt give op og gå til din konkurrent. Derudover har mobilvenlighed også stor betydning for hvordan din hjemmeside rangerer hos Google. Siden Januar 2016 har Google nedprioriteret hjemmesider som ikke er mobilvenlige. Det betyder at de ikke ligger på side et og de dukker slet ikke op når i en søgning fra mobil.

  • Connector.

    Trends

    Den måde forbrugerne bruger internettet og kigger på hjemmesider, skifter hele tiden. Vi kan ikke komme uden om, at vi lever i en tid hvor forbrugermønsteret skifter hurtigt, i nogen brancher hurtigere end andre. Derudover kommer der også hele tiden nye teknologier, som giver os flere muligheder for at skabe professionelle oplevelser for vores målgruppe. Derfor er det vigtigt at webdesigneren hele tiden holder sig opdateret på dette område. Men samtidig skal personen også have sans for hvad der passer til din virksomhed og type hjemmeside, og hvad bestemt ikke gør. Måske tænker du at mange hjemmesider er ens, og du vil selvfølgelig gerne være unik og skille dig ud. Men fordelen ved at ligne de andre i den basale opbygning er at kunden hurtigt kan finde det hun/han søger. Det unikke kan du tilføje i form af video, billeder og tekst.

  • Connector.

    Rådgivning

    Dit hjemmeside projekt er afhængig af god rådgivning og den “billige” webdesigner har ofte ikke baggrund for at give den mest optimale rådgivning. Og er du usikker på hvordan det skal se ud, vil webdesigneren have svært ved at ramme rigtigt, og du kan risikere at ende med en hjemmeside, som ikke passer til din målgruppe og virksomhed. Til den pris er der ikke plads til at han/hun kan sætte sig ind i din branche og målgruppe. Rammer du ved siden af med din hjemmeside risikerer du at dine kunder ikke finder dig.

  • Connector.

    Tekster

    Hvis du vælger den for billige løsning, er det kun opsætningen du betaler for. Tekster til hjemmesiden skal du selv komme med. Hvis du allerede vælger at spare på designet, er du måske ikke interesseret i at bruge særlig mange penge på tekster, så du vælger at skrive dem selv, eller får nogle andre til det, meget billigt. Og igen får du det, du betaler for. Pris og kvalitet hænger sammen også når det gælder tekster. Ligesom der er trends indenfor webdesign, er der også trends indenfor hjemmesidetekster, og det variere fra branche til branche. Dine potentielle kunder bruger meget kort tid på din hjemmeside, for at finde ud af om du kan hjælpe. Derfor er det vigtigt at hjemmesiden er fængende og relevant. Ellers har du tabt.

  • Connector.

    SEO

    Med en billig løsning kan du ikke forvente, at din hjemmeside er søgemaskineoptimeret (SEO) og dermed let at finde på Google. Og det er ikke sikkert at webdesigneren er obs på alle de steder, din hjemmeside kan registreres for at fremme den i søgeresultaterne.

Enhver kan lave en hjemmeside i WordPress, Wixs eller hvad de nu hedder, men det er ikke alle som kan lave en hjemmeside så den passer til din målgruppe og din virksomhedstype. Og det kan have en stor indvirkning på hvor mange kunder du får.

Jeg siger ikke at du nu skal gå ud og hyre det dyreste webbureau, for at få en hjemmeside der sælger. Nogle webbureauer henvender sig til store virksomheder, og laver store analyser og dyre service kontrakter, og det vil i mange tilfælde være overkill at tage dem. Andre er mere “nede på jorden”, tættere på dit lokalområde og kan bedre sætte sig ind i din virksomhed. Kig dig omkring og tal med nogle forskellige, og vælg en du føler giver dig en god rådgivning omkring indholdet på din hjemmeside, og som du kan spare med, og det samtidig hænger sammen økonomisk.


Hvad er dine erfaringer med for billige/uerfarne webdesignere?

Fyr løs i kommentarene!